www.lgcenter.dk

  Du er her: Forside » Praktiske oplysninger » Befordringsgodtgørelse
Log ind      24. juni 2017
 Soeg LGC
Gå til forsiden Kontakt os Adgang for alle - få siden læst op Sitemap - oversigt
Menu
Kontakt Læbe-Ganespalte Centret
Rygårds Allé 45, st.
2900 Hellerup
Tlf. 45 11 44 75
Befordringsgodtgørelse fra 1. januar 2011
Læbe-Ganespalte Centrets drift er reguleret af sundhedsloven (LOV nr. 546 af 24/06/2005).

Dette betyder blandt andet, at vore brugere får befordringsgodtgørelse (kørepenge) efter reglerne om "Befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med sygehusbehandling" i Bekendtgørelse om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven (BEK nr. 37 af 12/01/2007).Befordring

I praksis betyder det:

  1. Du har ret til befordringsgodtgørelse, hvis du bor mere end 50 kilometer fra Læbe-Ganespalte Centret, og din udgift til transport overstiger 60 kroner.

  2. Du har ret til befordringsgodtgørelse uanset afstand, hvis du modtager pension efter de sociale pensionslove, og din udgift til transport overstiger 25 kroner.

  3. Hvis du er under 18 år og berettiget til befordringsgodtgørelse efter punkt 1 eller 2, har du også ret til befordringsgodtgørelse til en voksen ledsager.

  4. Hvis du er over 18 år og berettiget til befordringsgodtgørelse, og din helbredstilstand kræver en ledsager, har du også ret til befordringsgodtgørelse til en voksen ledsager.

  5. Befordringen skal ske med det efter forholdene billigste forsvarlige befordringsmiddel. Det vil sige, at du kan få refunderet udgift svarende til prisen på det billigste offentlige befordringsmiddel.

Bekendtgørelsen kan læses her. Retningslinjerne træder i kraft 1. januar 2011.

Særlige regler for patienter fra Bornholm

Rejse med fly:

Hvis du er henvist til undersøgelse og behandling på et andet hospital i regionen herunder Læbe-ganespalte Centret og er berettiget til at få din regse betalt kan du ved at kontakte Patientrejser Bornholm tlf. 56 90 90 99 modtage en rekvisition. Du skal herefter selv kontakte Patient booking på tlf. 38 67 19 99 og bestille din billet.

Husk at oplyse at der er tale om en patientrejse. Hvis du får behov for at ændre din billet, skal du selv kontakte Danish Air Transport A/S (DAT).

Rejse på anden måde end fly:

Hvis du ønsker at rejse på anden måde end fly, sker afregning af patientrejser efter at rejsen er foretaget på baggrund af rejsebillag, f.eks. tog- og færgebillet eller buskort, der dokumenterer udgifterne til rejsen, samt attesteret ansøgning om befordringsgodtgørelse.

Godtgørelse vil som hovedregel ske efter det billigste forsvarlige transportmiddel. Ansøgning om befordringsgodtgørelse fås hos patientrejser og skal medbringes til behandling og attesteres.